IT-Branchen inviterer medlemmer til dette års helt unikke årsmøde!
Vi stiller skarpt på, hvordan vores branche og teknologier kan være med til at skabe et bedre Danmark: Et samfund med høj konkurrenceevne, produktivitet, øget beskæftigelse og masser af eksport. Et Danmark i vækst!
Sæt agendaen for IKT-vækstteamet Årsmødet bliver det første af sin slags, hvor alle deltagere nemt kan være med til at debattere og udforme svarene på, hvordan vi kommer tilbage på vækstsporet og får skabt ny forretning.
Scenen bliver sat af erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen og Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen.
En række skarpe brancheprofiler giver et panel af centrale politikere deres bud på stopklodser og veje til digital vækst. Det bliver afsæt for, at alle deltagere er med til at skabe indspil til det særlige IKT-vækstteam, som regeringen har nedsat med IT-Branchens formand i spidsen.
Se hele programmet for IT-Branchens Årsmøde (PDF)
Internationalt topnavn til årsmødet Oplev også tidligere topchef for HP og SAP Léo Apotheker, der netop er trådt ind på den danske it-scene.
Netværk og forretning Ikke at forglemme, så er IT-Branchens årsmøde samtidig årets bedste mulighed for at møde kolleger og nuværende eller kommende forretningspartnere. Der bliver rig mulighed for at netværke og tale forretning ? både i løbet af selve årsmødet og til den efterfølgende middag ved Erwin Lauterbach.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en af årets største begivenheder i branchen - vel mødt! |