Rovsing Management A/S er en kursus- og rådgivningsvirksomhed, der med mange års erfaring i bagagen bl.a. er førende inden for PRINCE2-kurser.

"Vi var tilbage i 2002 de første til at introducere PRINCE2 til Danmark og har i dag certificeret mere end 4000," siger adm. direktør Anders Riis.
Rovsing Management A/S tilbyder også en lang række andre kurser f.eks. MSP programledelse, P3O Portefølje, program- og projektstyring, M_o_R Management of risk, ITIL samt kommunikationskurser.
"Vi er blandt de mest foretrukne inden for vores felt. Vi har stor erfaring, det bedste materiale og nogle dygtige undervisere. Samtidig er vi meget fleksible og kundeorienterede," siger Anders Riis, der ser gode vækstmuligheder for virksomheden:
"Øget effektivitet og sikring af overholdelse af deadlines er et stigende krav i virksomheder. Her hjælper PRINCE2 projektledelsesmetoden med at sikre, at projekterne i højere grad overholder den aftalte tidsplan og til den planlagte økonomi. Derudover tilsikres det, at der konstant er forretningsmæssig begrundelse for at køre projektet, hvilket også giver mulighed for at lukke et projekt, hvis det på et tidspunkt viser sig, at det ikke giver værdi at gennemføre projektet."
"Business Intelligence er en af tidens nøglebehov. Alle er blevet meget fokuseret på, at ledelsen har overblik over hvilke projekter og programmer der er igangsat. På den måde kan ledelsen også bedre prioritere og styre de enkelte projekter og programmer og kan ligeledes beslutte at lukke projekter og programmer."
Derudover styrker en internationalt anerkendt best-practice model i samarbejdet mellem en outsourcingleverandør og kunde, idet man taler samme sprog og har samme metodologi i samarbejdet og kender hinandens respektive roller.
Den adm. direktør ser også store perspektiver i at udvide markedet. Således er Rovsing Management A/S, der allerede er til stede i Uganda og Storbritannien, ved udvide markedet til Bruxelles og Frankrig, hvor det offentlige i Frankrig netop har besluttet, at alle offentlige instanser skal basere deres projekter på PRINCE2.
"Det er klart, at det skaber et stort behov for PRINCE2-kurser, og her ser vi en god mulighed for at blive first mover, som vi var det i Danmark," siger Anders Riis.
Han pointerer også, at virksomheden indleder samarbejde med flere danske Jobcentre og uddannelsescentre, for at udbedre metoden bredere og til flere målgrupper. ”Mange forbinder PRINCE2 metoden som en metode, der kun benyttes i it-projekter. PRINCE2 metoden kan benyttes i alle slags projekter, da den er universel og skalerbar. Vi vil derfor have den mere bredt forankret”.
Rovsing Managements undervisningsmaterialer findes på både dansk, engelsk og fransk.
Som en forlængelse af kursusforretningerne tilbydes også ledelses- og projektrådgivning, fortæller Anders Riis:
"Vi understøtter vores kursusforretning ved at tilbyde kvalificeret rådgivning i implementeringsfasen," siger den adm. direktør og fortsætter:
"Et kursus er ikke altid nok, når man skal implementere projektstyring i organisationen.. Her kan vi gå ind og hjælpe med den organisatoriske implementering og forankring, så virksomheden kan køre projekter og programmer mere struktureret og effektivt. Vi har i vores rådgivningsenhed stor succes med at øge kundernes effektivitet og bundlinje."
Ud over de to primære forretningsgrene er Rovsing Management rådgivere på Tetraprojekter, der bl.a. bruges til kommunikation i det samlede danske beredskab.
Rovsing Management har 15 fastansatte medarbejdere. Derudover er 30 eksterne konsulenter tilknyttet i større eller mindre grad. Omsætningen var i 2010 på 40 mio. kr.